søndag den 2. marts 2014

Ich bin ein Berliner

Countdown er definitivt slut, og jeg ligger på et hotelværelse i Berlin, klar til at få nøglerne til mit kollegieværelse i morgen.

Det var en lang tur herned, og det psykiske aspekt (efter bilulykken) i at køre på motorvej så længe, havde jeg slet ikke overvejet før turen, så da vi kom herned var jeg fuldstændig udmattet. Udmattet af at orientere mig i alle spejle konstant 6 timer i streg, selvom jeg ikke engang kørte bilen ;-)

Mine kære forældre har været så søde at køre mig herned med alt mit gejl. De bliver til torsdag for at hjælpe mig med at komme på plads. Det bliver underligt at sige farvel til dem, og jeg tror ikke det rammer mig før de tager hjem, hvad jeg i virkeligheden har rodet mig ud i ;-) Heldigvis har jeg planer for weekenden med både andre danskere i Berlin, men også med en pige, jeg skal gå på studie med - hun har allerede planlagt hele min søndag ;-)



Vi var lige kort ude og se hvor jeg skal tilbringe
det næste halve år af mit liv. Kollegiet er enormt med eget fitness og egen bar. Det ser umiddelbart super godt ud!

Jeg glæder mig til det hele!!

xoxo,
Katrine (nu som Berliner)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar