søndag den 9. marts 2014

International dansemus

Mine forældre tog tilbage til Danmark torsdag morgen, og siden da har jeg leget social med en fra Australien, en hel bunke dejlige danskere, min buddy og en finsk pige.

Jeg har leget turist, været til fleamarket, fashion exchanges, spist frikadeller og været ude og opleve lidt af Berlins natteliv. Jeg er blevet bombaderet med indtryk, og mit hoved er fuldkommen smadret ;-) Billederne nedenunder er et udpluk af alle de ting, jeg har oplevet.


Jeg har lært tre ting de sidste par dage:
1. I Berlin danser man ikke tosset  på Electro clubs, man står mere og rokker fra side til side med lidt rytme i kroppen. Jeg må helt klart ud og finde nolge "clubs", hvor musikken er mere mainstream/ house eller radio-hitliste-præget, så jeg kan få brugt mine moves ;-)
2. Der er mange mainstream klædte mennesker i Berlin, men hvis du er en "type", går du all in! Hvis du er punker har du Dr. Martins, en hanekam i pink, piercinger i hele hovedet og 90 % af din krop er dækket af læder - der er ikke noget midt imellem.
3. Enten har jeg virkelig stærke præferencer for danske mænd ellers er tyske mænd bare ikke særlig flotte. Jeg har stadig ikke set en eneste lækker tysk mand........

Hvis man er i Berlin kan jeg stærkt anbefale restauranten i Fernsehturm. Maden er super lækker og man har en vanvittig udsigt, mens man spiser. Priserne er i den højere ende, sammenlignet med tyske priser generelt (En suppe er 6 euros), men ift. danske priser - er det rigtig billigt :-)

Udsigt fra Fernsehturm
Jeg har opdaget, at sushi er RØV billigt her i Berlin, og da det er min livret har jeg lige rodet mig ud i at online bestille sushi til levering. Oveni hatten har de fleste supermarkeder lukket om søndagen hernede, og jeg er løbet tør for grøntsager, så jeg håber, at jeg har bestilt det korrekt. Jeg skal af med omkring 60 danske kroner for 14 stk. (blandet inside-out ebi tempura og maki med tun) - det kunne blive en vane ;-)

Jeg savner jer! <3

xoxo, internationale Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar