mandag den 31. marts 2014

Upcoming Electrolover

I overmorgen er det en måned siden jeg forlod Danmark. Tiden går stærkt! Jeg har allerede oplevet så meget, og mødt så mange dejlige mennesker. Og nu har jeg endelig fundet et sted med lækre tyske mænd :D HAHA! Ren win-win!!

Jeg overholdt næsten min aftale med mig selv, om at slappe af med alkohol og fed mad i løbet af ugen. Jeg drak kun en øl onsdag aften, men så fik den også fuld hammer både fredag, lørdag og søndag. 

Fredag havde vi velkomstfest for alle udvekslingstuderende. Festen startede allerede kl. 20 og efter en hentydning fra Malin og jeg, holdt Simon "pre-drinking" allerede kl. 18. Vi er jo økonomisk ansvarlige mennesker, der ikke kan købe al alkohol i byen ;-) Velkomstfesten blev holdt på en båd kaldet MS Hoppetosse. Idéen bag clubben er kanon, og selskabet gjorde festen alletiders på trods af en dårlig DJ og arrogante bartendere ;-) Efter midnat ville majoriteten videre, men vi var nødt til at gøre et "food stop" på vejen, da de fleste ikke havde fået ordentlig aftensmad. Jeg fik fortæret en pizza - den værste eller måske bedste beslutning i løbet af aftenen. Det resulterede ihvertfald i, at jeg tog hjem ;-) 



Lørdag havde Hanna, Malin og jeg planlagt at tage til fleamarket. Vi cyklede til lokationen, og brugte evigheder på at finde det "rigtige" sted, blot for at finde ud af, at det først åbner om en måned. Vejret var kanon, så vi købte i stedet en masse frugt, og holdt picnic ved vores kollegium. Om aftenen holdt de russiske udveklingstuderende "Russian night" under åben himmel. De havde arrangeret traditionel russisk mad og drikkelse. Noget mad var kanon godt - noget var bare underligt ;-) Heriblandt dumplings med jordbær... Den traditionelle drikkelse var (selvfølgelig) forskellige versioner af shots og drinks med vodka.. Slavevodka i den vildeste version! Og blandingsforhold, som kun en russer kan klare. Mange tog "vodka toget", en shotstur, hvor man skal have styr på farverne i det russiske flag.. Det gik vist ikke lige godt for alle ;-) Vi havde det virkelig sjovt, og holdt afterparty ved Malin. Aftenen endte med at Malin efterlod sin egen fest, for at gå med over til mig, hvor jeg lavede Cordon Bleu klokken l... om natten. Jeg havde snakket om det i flere dage, og mente selv det var verdens bedste idé. Det smagte da også ekstremt godt ;-)






















Søndag var jeg et presset menneske.. Jeg havde en Skypedate med Camilo - det hjalp lidt på det hele ;-) Især fordi han fortalte, at han ville komme på besøg snart :-D!! Jeg fik taget mig lidt sammen, for skulle være "cheerleader" for mit kollegium. De skulle spille imod et andet kollegium, hvor resten af de udvekslingstuderende bor. Jeg ved ikke hvor meget "cheer", der var over min tilstedeværelse, men jeg var da til stede ;-) Senere tog Malin, Hanna, Kasper og jeg til Open Air i Lichtpark. Open Airs er indbegrebet af Berlin. JEG ELSKER DET! I hvilken anden by ser man folk feste til elektro musik, udenfor, på en højhellig søndag!!? Der var alle typer, og for første gang i en måned, var der flere lækre mænd end jeg kunne tælle på en hånd! Musikken var alletiders, stemningen var helt suveræn og man havde en ekstrem lykkefølelse over at være en del af det. Pierre, Christophe og Phillipe joinede også, og gjorde dagen endnu bedre. Alle, der besøger mig skal simpelthen med til en Open Air! :-)  Før jeg flyttede til Berlin hadede jeg elektro - jeg tror ikke, at jeg forstod konceptet, for nu er jeg i al hemmelig blevet ret glad for det. Jeg danser selv lige så åndsvagt, som de andre nu - hvad jeg for en måned siden var chokeret over. People change ;-) Berlin ændrer ihvertfald mig - til et bedre, mere afslappet menneske! 






















I den her uge har jeg fri mandag til fredag, hvilket betyder sightseeing, afslapning og hygge. Jeg starter på studie på lørdag (af alle dage), men jeg glæder mig :-) Især til jeg har fri, for der skal jeg til Neonsplash (se link nedenunder) ;-)


xoxo, HAPPY Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar